Hvad er Nicolai

Nicolai er en kulturel legeplads for både voksne og børn

Nicolai er et kulturelt kraftcenter i hjertet af Kolding. Komplekset består af fem selvstændige huse, men fungerer også som én kulturel helhed. Rammerne signalerer både kvalitet og nytænkning – noget, der går igen i alle husenes tilbud.

Nicolai er også koldingensernes kulturelle legeplads – her kan man få hjælp og plads til at realisere sit kulturprojekt, hvad enten det er stort eller lille.

Historie

Nicolai var oprindeligt fem skolebygninger opført i perioden fra 1856-1908. Komplekset viser derfor, hvordan skolebyggeriet udviklede sig i denne periode og vidner også om, at byens befolkning voksede eksplosivt. Fra slutningen af 1940erne blev bygningerne tilsammen kaldt Sct. Nicolai Skole.

Sct. Nicolai Skole lukkede i 1983, hvorefter der i en periode var Ungdomsskole, Musikskole og Dagcentret Mødestedet i dele af skolekomplekset. I 2004 blev der indgået en aftale med Kolding Kommune om en renovering af de gamle skolebygninger og omdannelsen af dem til et kulturkompleks. Projektet blev realiseret med støtte fra Realdania Fonden, og opgaven blev overdraget til Arkitektfirmaet Dorthe Mandrup i samarbejde med landskabsarkitekt Kirsten Jensens Tegnestue. 

 

Praktisk information